Menu
Forside
Glasblæsning
Bejdsning
Elektropolering

Optimeret til IE og Netscape 4+
800x600



Bejdsning 


Effektiv korrosionsbeskyttelse/
ensartet overflade

Rustfrit stål består af grundmaterialet jern, primært legeret med krom og nikkel. Endvidere er der ofte tilsat molybdæn og/eller titan. Gennem oxidation af legeringen dannes der på overfladen et meget tyndt, beskyttende oxydlag.

Ved bearbejdning af rustfrit stål, f.eks. ved svejsning eller slibning beskadiges oxydlaget, hvorved der opstår korrosion. Dette ses bl.a. som sorte rande langs svejsesømme eller som rustpletter. Oxydlaget kan også være gennembrudt som følge af urenheder der er presset ind i stålet under håndtering eller ved skader under bearbejdning f.eks. fra afsmitning af værktøjet.

Dyppebejdsning
For at opnå en pæn, ensartet og holdbar overflade, er det nødvendigt at alle urenheder - ikke mindst anløbninger fra svejsninger og skærekanter fjernes og at oxidlaget genetableres. Den bedste metode hertil er dyppebejdsning hvor emnet nedsænkes i et kar med en bejdsevæske der består af salpetersyre, flussyre og nogle få tensider. Lidt afhængigt af ståltype vil overfladen efter 1-2 timer være ren - overalt. Efter rengøring med vand pacificeres overfladen ved neddypning i en pacificeringsvæske.

Dyppebejdsningen kan foretages på emner op til 3 x 1 x 1 m.

Til Top